PORTE

Hos JK Sikring kan vi tilbyde individuelle og komplette løsninger indenfor porte. Når du handler med os, om det er service, reparation eller udskfiftning, så står vi klar til at hjælpe dig. Vi yder service og reparation af alle porttyper, og er tilpassset nøjagtigt til dine ønsker.

Regelmæssig service og reparation af porte er ikke kun en investering i en højere effektivitet, men også en investering i din og dine kollegaers sikkerhed. Den løbende service og reparation er nemlig med til at sikre, at bygningens porte altid fungerer, som de skal.

Hos J.K. Sikring har vi mange års erfaring med at udføre portservice, ligesom vi er specialister inden for reparation og udskiftning af porte. Vi servicerer alle porttyper og dækker hele København og resten af Storkøbenhavn. Vi kan derfor også hjælpe dig og din virksomhed med at holde jeres porte velservicerede og driftssikre.

Individuelle og komplette løsninger inden for porte

Hos J.K. Sikring tilbyder vi individuelle og komplette løsninger inden for porte.

Vi står klar, hvad end det er tid til det regelmæssige serviceeftersyn af virksomhedens porte, om en port trænger til en reparation, eller om en eller flere porte skal udskiftes efter mange års brug. Vores service er altid tilpasset netop dine ønsker.

Service og eftersyn af porte

Ifølge arbejdsmiljøloven skal alle industriporte have foretaget et eftersyn mindst én gang om året*. Formålet med det årlige eftersyn er at sikre, at porten fortsat efterlever de gældende krav på området, og at porten ikke udgør en sikkerhedsrisiko for medarbejderne på arbejdspladsen.

Vores fagfolk har stor erfaring med både at efterse og vedligeholde porte af forskellige slags – såvel mekaniske som automatiske porte.

Der er mulighed for at lave en fast serviceaftale, hvis dette ønskes. Med en fast aftale sørger vi for at kontakte dig, når det er blevet tid til det rutinemæssige serviceeftersyn. 

Reparation af porte

En beskadiget, ødelagt eller defekt port kan forringe produktiviteten på arbejdspladsen og kan potentielt udgøre en risiko for medarbejdernes sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at der kan fås hurtigt og kompetent hjælp, når porten svigter.

Er uheldet ude, og er der tegn på fejl eller defekter, bør porten efterses og repareres. Vi har både ekspertisen og udstyret til at vurdere skader på porte og udføre de nødvendige reparationer. Vi bestræber os altid på at rykke hurtigt ud og udføre reparationen, så porten kan blive funktionel igen. 

Udskiftning af porte

En port af høj kvalitet, der bliver serviceret løbende, vil ofte have en meget lang levetid. Ingen porte holder dog evigt, og med tiden kan det derfor blive nødvendigt at få udskiftet portene på arbejdspladsen. Vi kommer gerne med en faglig vurdering af, om en reparation eller udskiftning er mest rentabel i det konkrete tilfælde.

Hvis en udskiftning er nødvendig, sørger vi for at udskifte porten effektivt og efter gældende regler.

Få et tilbud på service, reparation eller udskiftning af porte

Ønsker du et godt tilbud på enten service, reparation eller udskiftning af porte, kan du med fordel kontakte os på enten telefon eller mail. Vi står altid klar med et godt tilbud og garanterer service i verdensklasse.

 

*Kilde: https://danskport.dk/lovpligtige-eftersyn/